Når sommeren rammer, rykker vi ud i sandet og spiller beachvolleyball! Her handler det om sol, spilleglæde og fællesskab, hvor alle kan være med – uanset om du er erfaren eller blot nysgerrig på sporten. Holdet er særligt for dig, der kun ønsker at spille beachvolley. Som beachvolley-medlem får du mulighed for at nyde sporten hele sommeren, møde nye mennesker og være en del af vores sociale fællesskab.
Træningerne starter typisk med en kort opvarmning, og derefter spiller vi en masse kampe. Vi skifter løbende hold og makkere, så man får prøvet at spille med og mod forskellige, det giver både variation, udfordring og masser af gode grin.
Beachvolley-holdet er for dig, der elsker at kombinere sport med sommerstemning. Udover træningerne kan du også tage del i klubbens sociale aktiviteter, som fx fredagstræninger og hyggearrangementer, hvor man møder medlemmer fra hele klubben. Det er den perfekte måde at holde sig aktiv, lære nye mennesker at kende og nyde volleyball i friske omgivelser.